FORLØBET
Din undervisning veksler imellem teori og praksis i et forløb, hvor du gradvist føres fra lette til sværere øvelser og undervejs opbygger rutiner.
Teorien forbereder dig grundigt på de praktiske øvelser, så du får nemt ved at lære dem. Udfører du en øvelse sikkert, fortsætter vi. Er du usikker, gentager vi den – om nødvendigt i en supplerende lektion – før vi bygger ovenpå med nye øvelser.
For enkelte elever er den lovpligtige undervisning nok til at opnå alle de nødvendige kompetencer, hvor det for de fleste dog er mere realistisk at flette nogle supplerende kørelektioner ind imellem de lovpligtige for at få det nødvendige overskud – til køreprøven såvel som også ude i trafikken efter bestået køreprøve.
Det er et krav fra myndighederne at du skal have praktisk undervisning ( i skolevognen ) mellem hver teorigang, du skal derfor sørge for at booke en køretid mellem hver teorigang.
GODKENDELSE AF DIN ANSØGNING
Når du har været på manøvrebanekursus, bliver du oprettet og tilknyttet køreskolen plustrafik i politiets bookingsystem, så vi er klar til at bestille prøver, når din ansøgning er godkendt på borgerservice.
Din ansøgning om kørekort skal godkendes hos borgerservice i din kommune.
Du får ansøgningsblanketten i køreskolen den 1. teoriundervisningsgang
Når borgerservice har godkendt dig i politiets bookingsystem, kan vi automatisk se det i vores system og vi kan bestille en teoriprøve.
Til Borgerservice skal du medbringe:
- Din ansøgning
- En lægeattest i forbindelse med din ansøgning om kørekort.
Aftal derfor tid med din læge hurtigst muligt. Kun din egen læge kan udstede lægeattesten
(Lægeattesten er gyldig 3 måneder fra udstedelsesdatoen)
- Et nutidigt vellignende foto i størrelsen 3.5 x 4.5 cm.
Husk at medbringe billedet til lægen, da lægen skal sætte sit stempel bag på fotoet.
(se vejledning på politi.dk)
- En kopi af dit sygesikringsbevis
som sammen med lægeattesten skal vedlægges din ansøgning om kørekort.
(dokumenterer at det er din egen læge der har udstedt attesten)
- Dit Kursusbevis for bestået færdselsrelateret førstehjælpskursus
(kursusbeviset er gyldigt 1. år fra udstedelsesdatoen) - Et Gyldigt pas
Du skal dokumentere din identitet.
Hvis du ikke har et gyldigt pas – medbringer du din dåbsattest / navneattest
TEORIUNDERVISNING
Teoriundervisning foregår hver tirsdag kl. 17.00-20.00, så du undgår fravær på gymnasiet eller andet du skal i løbet af dagen, teorilokalet ligger tæt ved Espergærde Station og kun 800 meter fra Espergærde Gymnasium, adressen er Fredensvej 5A, 3060 Espergærde.