Kontrolprøven til bil

På denne side står der alt, hvad du kan blive spurgt om til den praktiske prøve.

Eleven skal kunne udpege følgende betjeningsudstyr:
– Kontakt til ratlås, tænding, elektrisk starter, rudevisker og -vasker, horn, lygter, blæser, elbagrude.
– Kontakt til positionslys, fjernlys, nærlys, blinklygter og havariblink.
– Pedal til kobling, speeder og bremse.
– Gearstang og herunder gearenes placering samt parkeringsbremsegreb og rat.
– Sikkerhedsselens fastgørelsespunkter og lås.

Eleven skal kunne aflæse og forstå betydningen af følgende instrumenter og kontrollys:
– Speedometer og temperaturmåler.
– Kontrol for olietryk, elektrisk strøm, dørlukning, lys i lygter, herunder blinklys, parkeringsbremse, ABS-bremser og eventuelt kontrollys for airbags samt fejl i bremsesystemet.

Eleven skal kunne kontrollere følgende:
– Sprinklervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde.


Styretøj:

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved styreapparatet er opfyldt:
– Der må normalt ikke være ratslør. Dette kontrolleres ved at hjulene straks følger rattets bevægelse (i biler med servostyring foretages kontrollen med startet motor).
– Væskestanden i en eventuel servobeholder skal følge bilfabrikantens forskrifter. Dette kontrolleres enten ved at væskestanden er mellem min.- og max.-mærket eller ved at kontrollampen herfor ikke er tændt.


Bremser:

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved driftsbremsen er opfyldt:
– Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund når der trædes hårdt på pedalen. Pedalvandringen er i øvrigt afhængig af bilfabrikatet.
– Bremsepedalen må ikke synke, mens den holdes nedtrådt ved konstant tryk.
– Ved bremser med vakuumforstærker skal bremsepedalen (efter trykudligning) dog synke et lille stykke, mens den holdes nedtrådt, og motoren derpå startes.
– Væskestanden i bremsevæskebeholderen skal være mellem min.- og max.-mærket, eller ved at kontrollampen herfor ikke er tændt.


Horn og lygter:

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til lygter, reflekser og horn er opfyldt:
– Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.
– Nærlyset må ikke blænde (bedømt på, at overkanten af lysgrænsen falder 1 cm pr. m).
– Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne.
– Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys.
– Havariblinket skal kunne tænde alle blinklygter samtidig.
– Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse den bageste nummerplade.
– Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke.
– Hornet skal have en klar, konstant tone.


Motor og udstødning:

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til motor og udstødningssystem er opfyldt:
– Motoren må ikke udvikle unødig røg og støj.
– Motoren må ikke være tilsølet af udsivende olie.
– Udstødningssystemet skal være tæt og sidde fast.
– Motorolie skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, aflæst på oliepindens max. og min. –mærker eller efter instruktionsbogens anvisninger.
– Kølervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde bedømt efter instruktionsbogens anvisninger.


Dæk og støddæmpere:

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til dæk og støddæmpere er opfyldt:
– Dæk skal have mindst 1,6 mm dybde i hovedmønstret på alle hjul, eventuelt bedømt ved slidindikatorer.
– Støddæmpere skal være virksomme ved alle hjul, bedømt ved, at bilen straks går i ro efter en kraftig påvirkning af støddæmperne.